søndag den 24. juni 2012

Hyldiade

Så fik jeg også lavet hyldeblomstsaft.

Egentlig har vi altid kaldt det "hyldiade" - med blødt d - hjemme hos os.
Desværre er "hyldeblomstsaft" ved at overtage -  jeg kan faktisk bedre lide navnet Hyldiade.


Jeg brugte 40 skærme (klippede det groveste stilke af), 30 g citronsyre, 3 citroner og 1 appelsin (øko selvfølgelig), 2 kg sukker og 2 L vand.
Jeg koger sukker, citronsyre og vand til lage, før jeg hælder det over blomsterne. Så er jeg sikker på, at alt sukker er opløst.
Så står det køligt 2-3 dage, før det bliver filtreret.


Så nu har jeg 3½ L saft, men det er kun første batch!
Jeg opbevarer det i fryser, for det har jeg heldigvis plads til.

Lone Landmand og Søren Sørøver har lavet den mest vidunderlige og poetiske film om at lave "Hyldiade".
Kig på den og hvis I ikke allerede havde lyst til at lave saft, så får I det nu !


Ingen kommentarer:

Send en kommentar