Louise og jeg har lavet Rudolf-kager - jeg lavede dejen og Louise stak ud og pyntede dem med chokolade.
Jeg synes, at de er blevet så søde.
De smager godt og det er en af de nemmeste deje jeg længe har arbejdet med. Den klistrede stort set ikke og var nem at rulle ud.
Her er opskriften: ca. 50-60 stk (ala Blomsterbergs Krydder-julehjerter)
200g blødt smør
400g hvedemel
150g flormelis
½ tsk kanel
½ tsk nelliker
1 æg
De tørre ingredienser blandes, hvorefter smør og æg tilsættes. Det gøres ret nemt i en røremaskine/foodprocessor. Dejen samles med hænderne. Dejen hviler i ca. 30 min.
Den rulles rimelig tyndt ud.
Bages 8-10 min ved 180 gr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar