mandag den 12. maj 2014

Eurovision

Jeg er ikke super-Grandprix-fan, men jeg kunne alligevel ikke nære mig for at købe billetter til Melodi Grandprix. Jeg synes, at jeg ville opleve det når nu det var i København.
Jeg kunne selvfølgelig ikke få billet til finalen så sent som torsdag, men jeg fik til generalprøven lørdag eftermiddag. Så Louise og jeg drog afsted til Refshaleøen sammen med alle de andre.
Og selvom det selvfølgelig ikke var helt det samme, så var det alligevel en oplevelse.




Jeg synes, det var et flot show, selvom vi ikke fik fyrværkeriet med om eftermiddagen. Vi fik jo musik, optræden og lys for alle pengene.
Vi sad næsten helt oppe i toppen, så vi havde et rigtig godt udsyn over hele salen. Og heldigvis var der storskærme, for sangerne var unægtelig noget små helt deroppe fra :-)
Og skæg eller ej, så synes jeg det var fortjent, at Østrig vandt. Det er en god sang og det var en flot optræden. Min andre favoritter var Sverige og Holland, som jeg også rigtig godt kan lide. I store træk er jeg vist enig med resten af Europa.

Hvad med dig - er du til GrandPrix?

2 kommentarer:

  1. Jeg er så meget til ESC!
    Jeg ser det, som jeg kan komme til, men som så mange andre var det umuligt at få billetter til finalen. Jeg er en af dem, der tror, at de allerfleste af dem er solgt i presale, så almindelige dødelige, der ikke kender nogen, der kender noget, der er kendte eller semikendte, skulle være ekstrem heldige, hvis man fik fat i en enkel billet på bagerste række...
    Jeg var dog så heldig at være i Parken i 2001, da Danmark sidst var vært.

    Men pyt, for selvom jeg har siddet foran tv-skærmen, har jeg været imponeret over hele showet, og ikke mindst synes jeg, at der var en del sange, der var gode. Jeg synes også, at det var fortjent, at Østrig vandt. Min egen favorit var Maltas bidrag, men Conchita sang virkelig fantastisk godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke om det ville have været svært at få billetter til finalen, for jeg var ret isafkølet tidligere i forløbet, men fik alligevel pludselig lyst til at være med i cirkusset :-) Jeg synes, at jeg alt for mange gange har fortrudt, at jeg ikke gjorde dette eller hint, så nu ville jeg altså se det i virkeligheden.
      Det må da også have været en flot oplevelse dengang i 2001.

      Slet