Det gjorde jeg i hvert fald da jeg hørte om det første gang fra en veninde.
Kirppu er simpelthen finsk for Loppe. Altså et loppemarked. Et indendørs loppemarked.
Konceptet er simpelt: man køber adgang til en stand på ugebasis og betaler desuden 15% af salget i perioden. Man får 50 prismærker med stregkode pr. uge og kan købe flere, hvis man har behov. Og så fungerer det som er supermarked: man har en kurv og samler ting ind fra de forskellige stande. Og så betaler man hele molevitten ved kassen til sidst. Så der er faste priser - ingen prutten her, hvis man er til det.
Så vidt jeg kan se findes det indtil videre kun Hillerød, men der er vist planer om at åbne andre steder også.
Det ser ud at være alt muligt folk sætter til salg: legetøj, tøj, mobiltelefoner, kongeligt porcelæn, hjemmelavede ting, bøger, osv.
Jeg har købt en stand.
Desværre først fra 22/12, men jeg håber på sidste-øjeblikskøb mandag og tirsdag før jul.
Jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå, men har hørt fra andre, at det fungerer fint.
Det er da en rigtig fin måde at holde brugbare ting i cirkulation, synes jeg.
Jeg har lånt billedet fra deres hjemmeside
Det lyder sjovt, jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer. Har selv nogle ubrugte skistøvler, noget musselmalet porcelæn, et madleksikon i 21 bind mm, som jeg godt kunne tænke mig at sælge. Men hvornår... der lyder kirppu som det perfekte sted.
SvarSlet