Der er ikke så mange muligheder for at købe disse citrusfrugter, så det er om at slå til når man møder dem. Det er sæson lige nu.
Pomeranserne er blevet til lækker marmelade og bergamotterne er på vej til at blive brugt.
Der er jo grænser for hvor meget citrusmarmelade jeg kan spise, selvom det er min ynglings. Så bergamotterne må blive til noget andet - de dufter iøvrigt helt pragtfuldt.
Jeg er ret pjattet med Earl Grey-smagen, så jeg vil prøve at lave noget the af skallen af en eller to af dem. De er selvfølgelig økologiske, så jeg kan fint bruge skallen uden problemer.
I dag faldt jeg så over en opskrift hos Vanløse Blues på marokkansk appelsinkage, så en af de små bergamotter er blevet til en kage.
Jeg tænker, at man måske kan fryse de små frugter - måske ikke hele, men som skal og saft hver for sig. Er der nogen, der har erfaringer med det?


Ingen kommentarer:
Send en kommentar