fredag den 17. februar 2012

Trukket gris

Pulled pork har længe hærget blogland og nu ville jeg prøve det. Det endte med en tillempet udgave af Newyorkerbyhearts opskrift.

Et stykke gris - nakkefilet.

25 g brun farin
10 g røget paprika
10 g mild paprika
1 spsk. friskkværnet peber
1 spsk. Maldon salt
1 tsk. sennepspulver
2 fed hvidløg

De tørre krydderrier blev blandet godt sammen. Jeg startede med at smøre det knuste hvidløg ud over kødet og kom vendte derpå kødet i krydderierne og klappede det godt fast. Den kom i en plastpose og lå i køleskabet til dagen efter.
Dagen efter kom den i ovnen i et ildfast fad med låg sammen med en smule vand. Ovnen på 100 gr. og ind med grisen i 8 timer.
Så var det også mør !
Den blev revet i stykker med 2 gafler og jeg hældte det mest af suppen over. Den havde jeg kogt lidt først.



Kødet blev spist i durum-burgerboller med hvidkålssalat og agurkeskiver.

Jeg glemte af lave BBQ-sovsen til og den manglede. Der manglede lidt bid og lidt tomatsmag
Men det smagte rigtig, rigtig godt og det skal helt klart prøves igen .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar