Denne prøvede jeg for første gang i mandags, så mine kolleger kunne mærke, at der var lidt fødselsdag.
Jeg synes, at den blev god og så er den næsten sund: der er havregryn og æbler i ( og ikke et ord om smørret og sukkeret, der også er i )
1 vanillestang
180 g sukker
150 g blødt smør
4 mellemstore æg
100 g finvalsede havregryn
180 g hvedemel
3 tsk bagepulver ( jeg brugte kun 2)
1 dl fløde
300 g æbler f.els. Ingrid Marie
En lille bradepande - 40 min ved 200 gr varmluft
Pisk sukkeret og vanillekornene med smørret. Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt havregryn. Sigt bagepulver og mel i dejen samtidig med fløden og det vendes i med en dejskraber.
Hæld dejen i formen.
Skyl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker. Fordel den over dejen og tryk dem lidt ned.
Bag kagen midt i ovnen til den er gennembagt..
Jeg dryssede godt med kanelsukker ud over inden bagningen, for jeg synes det smager godt med kanel til æblerne.
Og jeg dryssede flormelis udover kagen ved servering.
Og den blev vel modtaget til kaffen :-)
Den ser da hammer godt ud den æblekage - guf hvor kunne jeg lige spise et stykke.
SvarSletJeg må indrømme, at jeg har lige guffet et stykke :-)
Slet