fredag den 27. september 2013

Fanø strikkefestival

Så er jeg hjemme igen efter en skøn strikke-weekend på Fanø.

Jeg var afsted med 5 dejlige kvinder, som jeg faktisk ikke kendte på forhånd. Den ene kender jeg fra arbejdet og de andre havde jeg mødt et par gange før vi tog afsted. Allerede før vi tog afsted, havde jeg på fornemmelsen, at det kom til at blive godt. Og det blev det - vi hyggede, grinede, strikkede og spiste, så det var en lyst. Jeg håber, at vi kommer afsted igen en anden gang.

Vi boede i et dejligt sommerhus ved Fanø bad, som vi havde lejet. Det var stort og med 2 badeværelser, hvilket ikke er dårligt, når man er 6 tøser! Det lå dejligt og vi havde besøg at både hjort, kanin og fasan. 

Vi havde ikke villet/kunnet få plads på workshops, men det gjorde faktisk ikke noget. Det var rart bare at være. Vi havde heller ikke meldt os til middagen, som mange andre heller ikke havde. Der var efter sigende 10-12.000 til festival, men kun 4-500 til festmiddagen!
Vi fik besøgt de fleste steder, som var del af festivalen, men jeg synes, at det er noget pebret at skulle betale 50,- for at komme ind og bruge penge. Det er en ren pengemaskine i mine øjne. 
Kunstladen ved Rindby var vi også forbi og det er altid en fornøjelse at komme der.
Christels butik var selvfølgelig helt proppet med mennesker, men vi kom da ind på et mindre trafikeret tidspunkt. 
Christel har begået en smuk strikkebog, men da jeg ikke er så meget til hendes strik, syntes jeg, at 350,- var for meget at betale. Derimod købte jeg "Fanø Mosaik" og det er en ganske smuk bog. Smukke billeder fra den dejlige ø - det køb har jeg ikke fortrudt.



Da jeg jo er kommet på Fanø gennem mange år, ville jeg gerne have den bog.

Lidt garn kom også med hjem, bl.a. minkgarn - det har jeg aldrig set før. Det skal forvandles til et dejlig blødt tørklæde eller sjal.
Der var udbredt strømpestrikning i vores hus; det smittede, så jeg købte lidt strømpegarn.
Foreløbig er det blevet til en enkelt sok.

Turen hjem gik derudaf - der var, selvfølgelig, kø ved færgen, men vi havde jo godt selskab og strikketøj lige ved hånden.

Alt i alt en dejlig tur, som absolut tåler gentagelse.


4 kommentarer:

  1. Det var nemlig en dejlig tur, der kan gentages. Tusind tak for sidst!
    Knus Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde - glæder mig til vi ses i dec. Knus Anne

      Slet
  2. Dejligt at samles om en passion, noget man bare holder så uendeligt meget af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at bruge til på sysler og med mennesker man holder af.

      Slet