fredag den 18. oktober 2013

Tanker om alder og engle

Det var egentlig ikke meningen, at der skulle være pause på bloggen.....men den ene dag tog den anden og pludselig var endnu en måned gået.

Hvordan kan det være, at det virker som om tiden går hurtigere og hurtigere efterhånden som man bliver ældre? Nu kan jeg vel næppe tillade mig at påstå, at jeg er gammel på trods af, at jeg har rundet et halvt hundrede år. Som barn/ung har man jo hele livet for sig; det synes man da. Det kan jeg godt huske. Og dem på 30 var allerede halvgamle.
Og om bare 5 år er jeg senior - i hvert fald på arbejdsmarkedet! Men heldigvis ved jeg jo godt, at det forholder sig ganske anderledes, for indeni er jeg jo kun max 35, og mon ikke det bliver ved med at være sådan længe. Jeg føler mig i hvert fald ikke klar til pensionen endnu.
Min nye, kloge nabo har måske ret i, at grunden til at tiden går hurtigere er, at man måler tiden i forhold til den tid der er gået. Måske er det rigtigt - jeg synes det lyder meget fornuftigt.

Nå, der har jo ikke været helt stille herhjemme. Tid er gået med at pakke kasser ud, sætte lamper og deslige op - TAK Far og Mor - prioritere mine børn og min kat, strikke lidt og andet. Der er ved at være styr på det herhjemme; der mangler stadig en del, men det begynder at ligne et hjem. Jeg synes faktisk, at jeg føler mig hjemme i mit nye hjem. Jeg tror og håber, at børnene har det på samme måde.

Lige nu er de sammen med deres far på Fanø og jeg har tid til at prioritere mig selv lidt. Denne aften er gået med at slappe af foran TV'et og hvad morgendagen bringer, ved jeg endnu ikke.
Søndag skal jeg hygge mig med engle hos Tusindefryd. Jeg synes, at hendes engle er så yndige og jeg har meldt mig til en workshop hos hende. Det glæder jeg mig meget til. I skal nok få resultatet at se.






2 kommentarer:

  1. Jeg tror at du har ret i at din nye nabo er klog. Når jeg tænker på at det næsten er 18 år siden, jeg fik mit første barn, og hvor hurtigt det er gået, så er de næste 18 jo også ganske overskuelige. Skræmmende;) Nyd dit kursus hos tusindfryd.
    Knus Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skræmmende som tiden går. Tak, jeg glæder mig.

      Slet