søndag den 19. januar 2014

Tunesisk hækling

Jeg har kastet mig over tunesisk hækling. Det skulle jeg selvfølgelig også prøve.
Min Mor har prøvet det engang i tidernes morgen, men kunne desværre ikke finde hakke-nålen. Så måtte jeg købe en hos Tusindfryd, hvor jeg også købte en koral hverdagsuld, som kontrast til det blå. Jeg har forskellige blå farver liggende i højlandsuld, så tilsammen skal det blive til et halstørklæde til mig selv. 
Det er ret simpelt at hakke, men jeg har lidt problemer med at ramme det rigtige antal masker i rækkerne. Men mon ikke "øvelse gør mester"?


Update: nu har jeg pillet hele molevitten op igen! Jeg kan ikke få de kanter pæne og det er ikke til at leve med. Jeg tror jeg ved hvad fejlen er, men nu laver jeg det alligevel om igen.
Så jeg er startet forfra og har denne gang lavet en anden slags masker, så udtrykket bliver lidt anderledes. For at lave ovenstående vaffelmønster, går man igennem arbejdet for hver maske - denne gang tager jeg kun den yderste halvdel af masken, så det kommer til at se anderledes ud. 
Så må jeg se om det ikke bliver pænere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar