lørdag den 27. juli 2013

Så er der honning

Vi var hos mine forældre for at slynge honning.

Bierne har teet sig nogenlunde i sommer - dog har vi alligevel mistet et par dronninger undervejs. Problemet med det, er at de tager nogle af bierne med sig og mens familien er dronningløs fungerer den ikke så godt = ikke så mange nye bier og ikke så meget honning.
Men vi endte da med ca. 25 kg honning, så der skulle nok være til honningkagerne til jul :-)

Stor kredit til min Far, som virkelig gør meget for de bier - uden ham gik det overhovedet ikke.

 Tavlerne bliver skrællet for det voks, som bierne møjsommeligt har forsejlet honningen med.
 Honning i stride stømme - løber fra hanen på slyngen ned i en sigte
Honningen bliver filtreret endnu engang
Vi laver altid nogle glas med tavler i, for der er nogle der godt kan lide at få dem med.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre med dem, men det ved andre og så skal de da også kunne få dem. Og det ser da flot ud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar